Historien om Blue Powertager sin begyndelse i 91, hvor Jens Peder Damgaard havde sparet penge nok op til en Super Stock. Traktoren blev bygget af brugte dele, og til dels frivillig arbejdskraft.

Familien Damgaard havde allerede interesseret sig for traktortræk i mange år, og Niels havde også trukket med tre af sine Ford maskinstations traktorer i flere år. Et par år før ved et stævne i Holstebro kom jeg til at snakke med Niels Damgaard om sporten. Hvor han fortalte, at de på et tidspunkt ville bygge en Super Stock. Jeg syntes det lød så spændende, at jeg tilbød min hjælp med motortuningen, og dieselindsprøjtnings udstyret og sådan blev.

Blue Power blev bygget på 8 måneder. Vi havde studeret den Hollandske Ford 9600 Hurricane, og den Svenske Ford 7910 ”Bull Power”, som jo oprindeligt var bygget i USA, men købt til England af Peter Clarke, og senere solgt til Svenskeren Thomas Patersson.

I hovedtræk var bagenden på Blue Power en Ford 5000, der havde kørt som dumpers. Den blev købt billigt hos Sjørup Traktor, og motoren var en 6,6 liters Ford TW 15 fra Anker Bjerre i Mejrup.

Det skulle jo være en Ford, fordi Damgaards har altid kørt med de blå. Vi bestemte, at motorhjelm og skærme skulle være fra den dengang helt nye Ford 8340, som Niels Damgaard allerede havde set blive bygget, da han var på tur til fabrikken i England. Han så samtidig også, at modellen til tredje lande havde 5000 bagende og Power Star motor. Så vi tager os til hovedet, når diskussionerne om lovligheden af denne kombination dukker op en gang imellem.

Brændstofpumpen var en Bosch P serie 100 med 13 mm. elementer, som Ketner Holstebro sponsorerede det meste af. Koblingen blev købt af Kim Andersen, og det samme gjorde turbo sættet. Vi havde hørt at man i USA var gået over til at anvende 4 turboladere i tre tryktrin, som reglerne tillod. Sådan en opsætning anså vi for at være bedre end, 3 turboer i tre trin, som krævede en kæmpe turbo i det første trin. Ved at anvende 4 turboer, havde vi tre ens turboer, og vi skulle derved kun have 2 turboer på lager, hvis noget gik galt.

Turbo-sættet er det samme, som vi anvender i dag, de to lavtryks er kun renoveret en gang, og den midterste to gange, hvorimod den mindste bliver skiftet ca. en gang om året.

Topstykket fik monteret større CAT ventiler, som Hurricane i Holland havde fortalt var muligt.

Motoren fik sænket kompressionen, og de bevægelige dele blev lettet og afvejet.

Knastakslen blev omslebet hos Bo West Speed, hvorved ventilløftet blev øget til 12 mm. Og åbnings længden øget fra ca. 220 - til 250 grader.

Vores bagdæk blev købt i USA på alu. fælge. De var meget grov mønstrede, men fungerede fint ved lave hjulhastigheder. Første år var hastigheden nemlig ca. 55 km/t.

Traktoren blev ikke klar til sæsonstarten, og debuten trak en del ud, men ved sidste DM i Herning var den klar. Et prøvetræk dagen før, forløb helt planmæssigt, blot var top pakningen lidt utæt. Så hjemme i Aulum spændte Niels topstykkets bolte lidt mere. Om søndagen vandt vi begge klasser, der blev jo i 92 trukket i både 3400 - og 4400 kg.

Dieselmængden var det første år 450 mm3 pr. slag. Dette gav 7 bars turbotryk og ca. 800 hk.

Der var altså fremtidsmuligheder i traktoren.

 I 93 og mange år frem, kom vi til at døje med en masse problemer. Hver gang et problem var løst, dukkede et eller to nye op, fordi vi hele tiden prøvede, at hæve ydelsen på traktoren.

En Super Stock med 4 turboer kan nemlig forbrænde en masse dieselolie, som udvikler vild meget varme og hestekræfter.

For at varmen ikke skal smelte motoren, er man nød til at pumpe forstøvet vand ind i indsugningen. Vi har altid brugt ca. samme mængde vand som diesel. Vandmængden styres af en regulator, der var købt af Villem Welhuizen.

På trods af dette tog vi kun anden pladsen ved DM i 3400 efter Spætten, og tredjepladsen i 4400, men vi fik lov at stille op til EM i Herning i 3400. Umiddelbart før EM fandt jeg sammen med Jensen Diesel en ny type dyser, som var meget bedre. Dyserne anvender vi den dag i dag. Men vores gearkasse kunne ikke holde til det ekstra power. Vores 7. gear forsvandt ved ca. 85 meter. nu var der kun 8. gear tilbage som virkede. Vi satsede på at motoren kunne trække 8. gear, men det kunne den ikke. Ved ca. 30 meter sprang motoren. 4 huller i blokken, fordi alle plejlstænger bukkede, og to brækkede til sidst. Vi havde altså masser af power ca. 1000 hk.

 Før sæson 94 lavede vi nye manifolde, og jeg lavede en ny Bosch P 3000 serie, med omslebet knastaksel, den havde en max. levering på 1100 mm3 pr. slag, men der skulle gå 8 år før vi havde så meget kontrol over motorens holdbarhed, at vi turde give den alle 1100 mm3.

Gerrit Esselink (Hurricane) lavede ny indmad til vores gearkasse. Dvs. 3 kraftige gear, med kun 6,5% spring i udveksling. Tandhjulene kunne byttes rundt, så vi rådede over 6 forskellige udvekslinger.

Plejlstængerne var også en tur i Holland hos Martin van Echtelt, som fik dem omhærdet, så de ikke bukkede mere.

Motoren gik bedre og bedre gennem hele sæsonen, men vi havde mange problemer, og koblingen kunne ikke rigtig klare det ekstra moment, der var kommet i motoren. Udstødningsventilerne kunne heller ikke holde, men vi vandt DM i 3400 og tog sølv i 4400.

Før EM i Holland havde vi monteret en ny type udstødnings ventiler, der var mere varmebestandige, og krumtappen havde fået et trykleje monteret i front, for at skåne endeslørs lejet. Vores koblingen havde nemlig enormt hårde fjedre.

Det kom helt bag på os, at vi lavede den hurtigste full pull. og at vi i pull off kunne vinde EM. Men det hele gik op i en højere enhed, som man siger. Vi gav motoren 550 mm3 diesel, som gav 9 bars turbotryk ca. 1200 hk hjulene snurrede 60 km/t. Det var ikke så mærkeligt vi havde haft ventil problemer, for i Pull off, målte jeg 1180 grader celsius lige før første turbo, med Ketners Fluke værksteds multimeter.

 

 

 Før 95 sæsonen skaffede Søren Galsgård os en Crower kobling. Desuden købte vi en Main Girdle hos Staab Machine i USA. Denne gør det muligt, at holde krumtappen på plads, og anbefales når turbotrykket overstiger 10 bar. Og turboerne fik ændret turbinehjulene så de kunne løbe hurtigere. Alligevel blev vi kun nr. 2 ved DM i 3400. Vi trak simpelthen i for lavt gear, det ved vi i dag. Men i 4400 kørte traktoren meget bedre. En Super Stock skal være belastet for at fungere optimalt.

Ved EM 95 i Sverige forsvarede vi vores 1. plads fra året før ved at blive nr. 2 i 3400 og nr. 3 i 4400. Det var altså ikke nogen helt tilfældighed, at vi vandt EM året før.

 I 96 begyndte vi at anvende Ford Power Star stempler og plejlstænger i 6,6 liters motoren. Plejlstængerne blev nu omhærdet i Vanløse til ca. 40 Rockwell med hjælp af Finn Larsen. Det blev også til et nyt bundkar og oliepumpe, samt nålelejer i bagtøjet.

I starte af sæsonen drillede vandindsprøjtningen, og smøringen fungerede heller ikke tilfredsstillende. Så vi måtte arbejde hårdt hele året, men Jens Peder siger som regel, at traktoren skal gå i stykker en gang imellem, for ellers er det tegn på den ikke yder hestekræfter nok.

Vi vandt DM i både 3400 og 4400 kg. Samt Euro Cup i Hørby Sverige. Ved EM i Finland blev det til en tredje plads efter Møller Machine, som havde dieseludstyr magen til Blue Power. Men søndagen i Finland havde Blue Powers krumtap en dårlig plejlsøle, at vi måtte nøjes med en 10 plads. Vi turde nemlig ikke deltage i Pull offen.

 I foråret 97 skaffede Torben Larsen os nye Single-cut puller dæk fra USA.

Vi tog også skridtet fuldt ud, og lavede en 7,5 liters Ford Power Star motor. Finn Larsen havde nemlig fundet ud af, at vores nye oliepumpe løb for hurtigt, og at der derved opstod luft i smøreolien, som konstant havde ødelagt vores lejer. Siden oliepumpen er blevet gearet ned, har vi på Blue Power aldrig ødelagt et leje, og vi har prøvet at bruge den samme krumtap i 3 år uden problemer. Lejerne bliver dog skifte en gang om året for en sikkerheds skyld.

En anden stor investering, der blev gjort i 97 var et komplet Data-log system, som Henrik Larsen havde udviklet på Dingo. Nu kunne vi følge med i 8 temperaturer, 2 hastigheder og 3 tryk. Med dette kunne vi først og fremmest gøre traktoren mere driftsikker.

7,5 liters motoren kunne forbrænde meget mere diesel olie. Det gav selvfølgelig mange flere hk, men også meget mere varme. Så nu smeltede stemplerne hele tiden, der skulle meget mere diesel, og vand til, for at køle motoren. Først da vi monterede en større højtrykspumpe til vandindsprøjtningen.( Wikers nr. 7), kunne vi holde udstødningstemperaturen nede på 650 grader.

Vi vandt igen DM i 3400 kg. Men Hobo tog førstepladsen i 4400 kg. Der var for mange gange motoren havde det skidt på Blue Power, når der skulle trækkes i 4400.

EM i Tyskland gav en femte plads. Niels blev det år også nr. 2 ved Euro Cuppen i Hørby. Dieselmængden var nået op på 850 mm3, turbotrykket var 14 bar. og ca. 1700 hk, der fik hjulene til at snurrede med 75 km/t. Men vores Single-cut dækkene fungerede ikke optimalt, konkurrenterne var nemlig gået over til Dobbelt-cut. Så Jens Peder måtte igen til lommerne. Sammen med de nye dæk blev bagtøjet også udskiftet, så vi kunne dreje hjulene endnu hurtigere. Topstykket, som blev skiftet hvert andet år, havde altid været fra 6,6 liters motorer, men i 98 begyndte vi at anvende Power Star topstykker, og det var en stor forbedring. Disse topstykker har et meget bedre flow. Så vi vandt igen dobbelt DM. Og i England blev det til dobbelt bronze. Personligt havde jeg håbet vi kunne slå Valmet i 4400 kg. Det var nemlig sidste år man kørte klassen, men en defekt slange fra indsugnings manifolden til vandregulator ville det anderledes.

Ud over alle disse resultater er Blue Power hvert år, frem til og med 2005 blevet Danmarks mester. Og i 2002 blev den samlet 3er i Euro-Cup serien, samme år blev det også til en tredje plads ved EM i Holland.

I 2003 ved EM i Finland blev det til en måske noget heldig andenplads, men der skal altså held til en gang imellem. Sidst heldet rigtig var med os, var 2005 i Belgien hvor Niels vandt ”Cup de Silly”

 I 2002 nåede vi den højeste hjulhastighed ca. 90 km/t. Det blev opnået med en total gearing på 16,3:l

I dag kører vi lidt langsommere på hjulene, men laver bedre træk fordi ændret dæktryk, dækmønster og vægtfordeling gør, at vi har bedre fat i banen.

I 1994 vandt vi EM med 28:1, og i 2005 trak vi med 15,3:1. Vores rekord er dog sat i Herning i 2002 hvor vi lavede en Full pull med 14,3:1. Det er ikke moment vi mangler, men I kan nok se klassen har været i en rivende udvikling.

Dieselmængden var i 2005 1100 mm3, og turbotrykket 14 bar. Turbotrykket bliver nemlig lavere når vi øger flowet i motoren, og gennem årene har vi øget flowet i topstykket. Og vores knastaksel er blevet ændret tre gange. Så den i dag åbner ventilerne 14 mm. Og den effektive åbningslængde er 290 grader. På trods af alt dette kan en motorblok holde i op til 2 år.

 Traktortræk sporten i Aulum er en familie anliggende, hvor der er ladt meget vægt på det sociale, og det er sikkert en af grundene til, at de har kunnet opnå så fine resultater. Inga, Jens Peder og Niels slapper af når de forlader Aulum, for at drage ud i Europa og udøve sporten, sammen med de hjælpere, som måtte have tid og lyst til at være med. Og det er blevet til utrolig mange gode oplevelser gennem årene.

I Danmark er Moster Lilly ofte med for at servicere teamet, når Inga skal hjælpe ved stævnerne. Mange unge mennesker har hjulpet med til at holde Blue Power kørende gennem årene. Poul Ellegaard var med til at bygge traktoren, men stoppe da han selv byggede en Mini puller. Niels P. begyndte rigtigt at hjælpe, da han og Erling stoppede med Nuser, og har gjort det siden. Han laver bl.a. nye ting i stål, samt gearkasse og kobling.

I mange år samlede Niels Damgaards fætter Bent Mørup motoren, når der havde været et havari. En anden af Niels’ fætre Leif Damgaard har også altid gået til hånde, med lidt af hvert gennem alle årene.

Jens Peders fætre Bo og Dan hjalp i mange år, når Damgaards ikke selv kunne nå at få traktoren klar til stævnerne.

Lars Rasmussen hjalp fra 95 og mange år frem, med at lave reservedele til traktoren, og man kan sige Multi Cut tog sin begyndelse, da Lars og Tommy lavede Bambinos gearkasse.

Senere begyndte Thomas og Jan at hjælpe i Teamet, og de var også med til at bygge Bambino. Anders har i en del år været på pletten, når der skulle skrues traktor. I dag er det Jakob, der bruger mest af sin fritid på traktorerne, selvfølgelig sammen med Niels Damgaard, som næsten dagligt arbejder i værkstedet med traktorerne. Martin er sidste mand, som er kommet med i teamet, og han er lige som undertegnede udlært automekaniker, og laver nu også Dieseludstyr til dagligt. Jeg har altid lavet slibearbejdet på topstykkerne, og arbejdet med motorens Set-up, samt Diesel-udstyret.

Transporten har Ole Bredahl altid taget sig af, først som chauffør ved Aubo, og senere som selvstændig vognmand. Ud over alle de nævnte personer har nogle flere hjulpet på værkstedet i Aulum. Hvor Jens Peder er arbejdsgiveren, der fordeler arbejdet, og holder øje med af det bliver korrekt udført. Endvidere er han med til at huske, hvordan tingene skal justeres, hvis nu man har glemt at skrive en detalje ned. For så kan Jens Peder sikkert huske, hvordan det var vi gjorde.

 Sponsorer har der ikke været for mange af. New Holland har aldrig været interesseret i sporten. Derfor er det stadig en Ford vi trækker med. Det var nemlig lidt bedre priser på reservedele da Ford stod for salget. Så det er godt Sjørup Traktor har støttet os alle årene. Bo Kristiansen West Speed har også altid været en god sponsor bl.a. med smøreolien Pennzoil, som vi altid har anvendt.

Allerede i 93 kontaktede jeg Ron Bultemeier i USA for første gang, for at få gode råd om traktoren. Vi havde hørt, at han havde stor erfaring i Super Stock traktorer, og havde jo bygget Deere Addiction. Han har altid skaffet os bl.a. stødstænger og ventiler. 

Vi skylder ham en stor tak for den hjælp, og støtte han har givet os gennem alle årene.

 

                                                                                                      På teamets vegne Henrik Sidelmann